Anbefalinger

Firmajulefrokost

Vi havde fornøjelse af at blive underholdt af Niels Grønne til vores Julefrokost i år hos Frese A/S i Slagelse, hvor vi var 80 mennesker samlet. Niels ankom forklædt som tjener og lavede forskellige former for gas med alle gæsterne til stor morskab for hele forsamlingen.
Han sluttede af med en lille standup for alle med en John Cleese lignende figur. Vi var meget tilfredse med Niels Grønne’s præstation, som var sjov og samtidig ikke overtrådte nogen former for grænser og vi medgiver derfor vores bedste anbefalinger.

De bedste hilsener
Bettina Lund Gubi / Frese A/S


Firmasommerfest

Hej, Niels

Vi holder fest for vores dejlige vikarer to gange om året. Det er altid svært at finde underholdning, som passer, da det er en meget blandet gruppe. Skuespiller Niels Grønne ramte med sin karakter Gustav Fleiner fuldstændig plet. Han sørgede for at samle gruppen med fællessang, sjove indfald, sit charmerende væsen og sjove påfund. Alle grinede og havde en dejlig aften. Vi kan varmt anbefale Niels til enhver festlig lejlighed.

Sysser Bjørnstrup, Assistance HR Partners A/S


60 års fødselsdag

Hej Niels,

Så er vi kommet retur fra ferie og ønsker at fortælle at din optræden til Bennys fødselsdag var helt i top - har fået flere tilbagemeldinger om hvor morsomt det var, da du pludseligt kom ind af døren.
Overraskelses-momentet lykkedes og du gav absolut det pift til festen jeg ønskede. Du er blevet nævnt flere gange - også at du mestrede at gå til grænsen uden at overtræde den. Sjovt, overraskende og underholdende!!!

Tak fra os alle
Rigtig glædelig jul. De bedste hilsner
Stine / Roskilde


Julearrangement

Hej, Niels!

Først og fremmest mange tak for dit engagement på SØLYST den 24 NOV 2016 i forbindelse med vort årlige julearrangement for danske rederiansatte.
Din optræden som tjener var aftenens højdepunkt, tør jeg godt slå fast, uden at forklejne Anders Bircows efterfølgende show, og jeg kan fortælle, at tilbagemeldingerne fra vore gæster har været overstrømmende positive, og rigtigt mange skriver, at især din utroligt sjove ageren først som en troværdig del af de tjenende ånder på SØLYST, og senere i forløbet som en uheldig én af slagsens og slutteligt, hvor du bekender kulør, som en hylende sjov entertainer.
Mange af gæsterne bemærkede din ”specielle frisure”, da du trådte til som tjener, men de fleste slog det hen med bemærkninger som: ”selvom man er tjener på dette fine sted, SØLYST, så skal der da være plads til forskelligheder og en lidt outreret fremtoning i form af en antennelignende hårtot”!
Jeg kan garantere for, at du med din optræden den aften, fik gjort fremragende reklame og dermed banede vej for fremtidige engagementer, og undertegnede er, som du nok ved, efter jeg har oplevet dig på slap line nu 2 gange inden for relativ kort tid, en stor fan og beundrer!

Mange hilsener
Jens Hjortkjær
Transas


Konfirmation

Vi overgav os totalt til Gustav Fleiner ved Magnus konfirmation i lørdags…
Det var SÅ vellykket og virkelig morsomt…. Har ikke før oplevet noget lignende... Alle fik en god oplevelse med hjem. Magnus er glad og vi selv meget glade og tilfredse.
Helle og Kenneth


Bankovært

Vi skulle have en hyggelig julefrokost der startede med lotteri og banko hvorefter vi gik i byen og spiste. Vi havde 3 timer før vi skulle gå de fløj afsted. KL.15.30 kom Tonny som aftalt og kl. 16.00 begyndte showet til mine kollegers store forundring. Det blev en time med god underholdning og mange grin f.eks. vidste vi ikke at vi have en banko jomfru iblandt os.
Det var et godt og prof show som vi gerne gentager.

Den Blå Avis, Kate Ulsing


Firmajulefrokost

Tak for en fantastisk aften. Vi havde hyret Tjener Gustav og hans makker til vores firma julefrokost og de var super gode til sætte gang i festen. Selvom vi havde buffet formodede de at komme godt rundt blandt alle gæsterne og sætte gang i lattermusklerne. De håndterede både danske og udenlandske gæster. Deres afslutningsshow udløste latterkramper blandt mange af gæsterne. Vi kan klart anbefale at man booker de 2 herrer til firmafesten. Tak for hjælpen med at finde de helt rigtig til vores julefrokost.

Ebba Schnell, DTU Byg


30 års fødselsdag

Gustav Fleiner var alle pengene værd og et stort hit til min datters 30-års fødselsdag. Det er lidt ligesom med den levende musik, som man måske overvejer at spare væk, men som man gang på gang erfarer er med til at bære festen igennem. Således er det også med overtjener Gustav Fleiner. Han er professionel, sjov, vanvittig og underholdende, samtidig med at han har fingeren fuldstændig på pulsen og forstår at læse sit publikum til mindste detalje.
Gustav Fleiner var så absolut medvirkende til at både min datter og alle gæster havde en rigtig god fest.

Ebba Schnell, DTU Byg


60 års fødselsdag

Underholdning i verdensklasse! Alle var underholdt fra start til slut til Mariannes 60 års den 16. april! Kan klart anbefales!
Maria Nynne Nielsen


Candlelight dinner

Hej Anita
Tak skal du have for din anbefaling af Niels Grønne, som faldt i vores gæsters smag, om end selskabet blev reduceret lidt pga. influenza. Han fungerede godt, læste folket og arbejdede derefter. Han var go’!
Tak og jeg vender snart tilbage igen.
Ha en dejlig sne dag...
Lisa


Festivalshow

I forbindelse med ”Aprilfestival teater for små og store 2015” i Frederikssund kommune havde jeg engageret Niels Peter Kløft og Niels Grønne som ansvarlige for årets festivalshow. Niels og Niels Peter havde ansvaret for arrangementets afvikling og kunstneriske indhold og showet blev afviklet i Frederikssundshallen for 1200 tilskuere og med mere end 20 medvirkende.
Opgaven blev løst med professionalisme og overblik. Niels og Niels Peters klare kunstneriske valg gjorde showet både hylende morsomt og rørende. Showet blev en stor succes både for medvirkende og publikum.
Jeg vil ikke tøve med at engagere Niels og Niels Peter en anden gang, hvis muligheden byder sig.

Venlig hilsen/Best regards
Henrik Køhler
Leder/Head of center
TEATERCENTRUM


En høflig forespørgsel

Hej Niels
For nogle år siden var du i Korsør på Storebælts Skolen og underholdte som tjener og det er simpelthen det sjoveste jeg har oplevet og jeg husker det som var det i går. Den dag blev jeg enig med mig selv om at hvis jeg engang selv skulle holde noget ville mit største ønske være at du kom igen! Så nu er spørgsmålet: Kan du komme fordi til min datters konfirmation lørdag d. 3. maj ??

Mange hilsner fra Vicky Hansen /Korsør


25 års jubilæum i bilfirma

Tak for sidst.
Jeg kan kun sende dig vores bedste anbefalinger og har allerede uddelt mange afdine visitkort.
Alle I selskaber – både familien og kollegerne, syntes at dit "show" var super godt... og sjovt. Du var med til at gøre en god aften endnu mere festlig!

Med venlig hilsen Jan Staugaard
Salgschef
Morten Hansen Automobiler A/S


Konfirmation

Hej Niels
Vi vil sige, mange tak for rigtig god underholdning som sjov tjener og for efterfølgende show med mange gode og sjove detaljer.
Mange af vores gæster har efterfølgende givet udtryk for hvor sjovt det var at have sådanen butler til at lave sjov til velkomstdrinks.
Lige i starten kan det godt være lidt anspændt, men du fik fra start rystet selskabet godt sammen. Stor ros herfra.

Kh. Frank og alle de andre


Konfirmation

Hej Niels
Tak for din sjove og meget underholdende optræden ved vores søns konfirmation i fredags. Det var rigtigt godt og gav en afslappet stemning.Endnu en gang tak for en fantastisk optræden.

Mange hilsner Palle & Mette


Folkefesten i Gudhjem

Kære Niels
Tusind tak for din indsats, som Tombola vært. For anden gang var du med til at gøre Folkefesten i Gudhjem, til noget særligt.
Det er super sjovt for alle generationer, og ingen går ramt forbi!
Håber vi har skabt en tradition ? De lokale syntes du er fantastisk, og skulle forsikre sig, at Tonny Tombola var med igen i år. En turist bedyrede at hun virkelig overvejede at flytte til Gudhjem, efter at have oplevet folkefesten, der var jo så mange fantastiske mennesker i byen. Særligt Tonny Tombola fremhævede hun og Jeg nænnede ikke at fortælle at du faktisk ikke bor her! Bare du lover at komme igen til næste år?

Mange kærlige hilsner og tak
Zitta


60 års fødselsdag

Kan kun anbefale Gustav Fleiner - alias Niels Grønne - til et hvilket som helst arrangement - om det er som skrupskør tjener, konferencier eller toastmaster – Fleiner vil klare opgaven, med humor der går til grænsen og kreative overraskelser som man ikke havde drømt om.
Gustav Fleiner var toastmaster til min 60 års fødselsdag - og med elegance og humor afviklede han arrangementet så alle involverede kunne slappe af og nyde festen.
Kan kun give mine varmeste anbefalinger

Torkild Lindebjerg


Danske Hospitalsklovnes Generalforsamling

Tusind tak for din forrygende indsats som særpræget dirigent ved vores generalforsamling. Der var stor begejstring for din performance og din måde at dirigere på fra både klovne, kontor og bestyrelse.

Hanne Boll Overgaard
Projektleder
Danske Hospitalsklovne


Firmafest

Kære Niels og Niels Peter
Tusinde tak for jeres helt fantastiske indsats i går, I gjorde vores sommerfest til noget helt specielt, som vi alle vil tænke tilbage på med glæde. I har taget JØP med storm. Mine kollegaer sagde bagefter, at de ikke kan huske, hvornår de har grinet så meget. I fik også stor ros for den måde, I indgik på, som både gav plads til underholdning og til at man fik talt sammen. Så I har fået en hel buket af roser:-) Det var SÅ godt og I bidrog til, at vi havde en god stemning hele aftenen.

Mange kærlige hilsner
Maiken Kjær svare


60 års fødselsdag

Kære Niels,

1000 tak for vild morsom underholdning i lørdags. Du fik skabt en stemning, hvor vi grinte og morede os lige som jeg gerne ville have det! Det fik mig til at slappe af og more mig lige fra starten. Jeg har fået mange tilbagemeldinger fra gæsterne på at du var rigtig sjov og også for børnene var du selvfølgelig en succes!
Jeg anbefaler dig gerne til andre!

Mange hilsner
Lene Pedersen


Dansekapellets 1 års fødselsdag

Kære Niels og Niels Peter,

Tusind tak for jeres flotte indsats til vores fødselsdagsfest. Alle gæster morede sig, mens I guidede dem igennem aftenen med sang, skuespil og dansenumre. Flot tilrettelagt, overraskende, frækt. I var super gode til at binde hele aftenen sammen til et stort fest - og kunstværk.

Med venlig hilsen
Cher Geurtze
Leder
DANSEKAPELLET / Københavns Danse- og Bevægelseshus


Kobberbryllup

Hej Niels,

Mange tak for sidst og ikke mindst for god underholdning - Det var mægtig sjovt!
Jeg skal nok når jeg har styr på billeder få sendt nogle stykker til dig.
Endnu engang mange tak for en fornøjelig aften og håber vi ses i den nærmere fremtid.

Vh Mette og Claus Wendelboe

P.S. Vi vil gerne forudbestille dig til vores sølvbryllup om 12 ½ år.


Niels Grønne • Lindenovvej 6 • 4700 Næstved • tlf. +45 2942 7372 • Send en email
Serveringscirkus på Facebook